Dagligdagen i Bjørnehulen
Bjørnehulen er bygget op omkring omsorg og nærvær for vores børn. Børnene skal føle sig trygge i deres hverdag. De skal vide, hvad der skal ske for dem og være omgivet af trygge og dermed læringsfremmende relationer til både voksne og børn. Vi opbygger en grundlæggende tryghed hos børnene, gennem vores daglige struktur, som hurtigt lagrer sig som en naturlig del af hverdagen for børnene, da de oplever genkendelighed i dagens opgaver – små som store.
Børnene vil hver dag blive mødt med åbne arme, af vores omsorgsfulde personale, der glæder sig til at bruge hverdagene sammen med dem. Vi hjælper børnene i gang med leg, er sammen med børnene i lege-konstellationer, samt hjælper de dage, hvor det er lidt svært.


Hvad vil mit barn så opleve i praksis?
Vi vil gennem de læringsmiljøer, der er i institutionen, som er opbygget ud fra et børneperspektiv, samt de daglige pædagogiske aktiviteter sikre, at børnene bliver inspireret til leg:
- fantasien vil få frit spil
- man vil få hjælp til at etablere nye relationer
- blive en vigtig del af børnefællesskabet
- få kendskab til årets gang – herunder blive bekendt med de danske traditioner
- blive udfordret motorisk
- få stimuleret de sproglige kompetencer, samt meget andet.
Vi har aktiviteter gennem hele dagen, som planlægges ud fra, at alle børn skal have lige store deltagelsesmuligheder. Dette sikrer vi bl.a. ved at dele børnene op i mindre grupper, så vi kan være nærværende sammen med dem, for at kunne støtte og guide i den læring, vi har for øje i den pågældende aktivitet.
Oplev den daglige struktur
Vuggestuen
06.30 – Børnehuset Bjørnehulen åbner – Vi er sammen med børnehaven om morgenen
Der tilbydes morgenmad (Havregrød og yoghurt) til kl. 7.15
07.30 – Vuggestuebørnene går ind på stuerne
08.30 – Oprydning
09.00 – Formiddagsmad (Frugt og brød)
09.30 – Leg inde/ude, planlagte aktiviteter eller ture ud af huset
10.15 – Ind og vaske fingre
10.30 – Koalabjørnene og vaskebjørnene har samling
10.45 – Frokost
11.30 – Vuggestuebørnene kommer ud at sove eller ind på madras. Dem som ikke sover, får lov til at komme med ud på legepladsen med børnehavebørnene
14.00 – Eftermiddagsmad (Frugt, grønt og brød) Derefter fri leg, eller små pædagogiske aktiviteter
15.30 – Vi mødes sammen med børnehavebørnene
16.45/16.30 – Farvel og tak for i dag
Børnehaven
06.30 – Børnehuset Bjørnehulen åbner – Vi er sammen med vuggestuebørnene om morgenen
Der tilbydes morgenmad (Havregrød og yoghurt) til kl. 7.15
07.30 – Vuggestuebørnene går ind på stuerne Børnehavebørnenes stuer åbner i takt med personalet møder ind – der etableres løbende små legestationer, som sikrer en mere rolig institution, for dem der kommer til
08.45 – Oprydning
09.00 – Samling
09.15 – Formiddagsmad (Frugt og brød)
09.30 – Leg inde/ude, planlagte aktiviteter eller ture ud af huset
11.00 – Ind og vaske fingre
11.15 – Frokost
12.00 – Ud på legepladsen. Dem, der fortsat har brug for at sove til middag, bliver hjulpet ind på en madras, og sover sammen med de store vuggestuebørn. Ude på legepladsen sættes der små pædagogiske aktiviteter i gang, for de børn der har lyst til at deltage. Ellers er der plads til fri leg.
14.00 – Eftermiddagsmad (Frugt, grønt og brød). Så snart vejret er til det, elsker vi at spise ude. Derefter fri leg
15.30 – Vi mødes sammen med vuggestuebørnene
16.45/16.30 – Farvel og tak for i dag.